Retour à la page d'accueil

 


COTEAUX DE SAUMUR 2003
»Les Etourneaux«
DRUESORT
100% Chenin blanc
DYRKNINGSJORD
Udelukkende på turonsk kalkjord, der er den historiske vugge for Coteaux de Saumur.
VINIFIKATION
Hemmeligheden ved en god sød vin ligger i høj grad i kvaliteten af druerne. De skal være blevet opkoncentrerede enten ved passerillage (indtørring) eller botrytisering eller begge, men uden aromatiske eller smagsmæssige afvigelser. Når gæringen er gået i gang på gamle træfade, er det nok at holde øje med vinens udvikling ved regelmæssigt at smage på fadene, indtil gæringen skal standses, men uden særlig intervention. Tålmodighed er det eneste krav.
MODNING
Vinen omstikkes efter gæring for at fjerne de større bærme og føres derefter tilbage til træfadet i 6 til 12 måneder, hvorefter den tappes med et lavt kimtal.
SMAGNING

Cuvéen "Les Etourneaux" er en fortrolig vin, der er reserveret entusiaster, som elsker sød vin, uden chaptalisering, uden kunstig opkoncentrering.
Mange forskellige klimatiske forhold skal være til stede for at nå dertil:
Et forholdsvist tidligt forår.
En sommer, der ikke er for varm, så druernes syreindhold ikke forsvinder.
Gode forhold i september og oktober, så druerne får en god modenhed.
En fugtig slutning på oktober, der begunstiger botrytis.
En tør, kold og vindfyldt november for at få koncentration.
MEN OGSÅ
Fravær af stære (Etourneaux), der er fortrinlige og effektive drueplukkere!
Det siger sig selv, at det er meget få årgange, hvor alle disse forhold er til stede, men når det endelig sker, er det en stor lykke for vinbonden!
Enhver må selv finde ud af, hvordan denne vin skal drikkes, men jeg gør det kun i selskab med gode venner.